Hvordan sætter jeg grænser for mit barn, uden at hun kommer til at græde?
Christina oplever, at det er svært at sige nej til Therese, uden at Therese bliver virkelig ulykkelig og græder længe efter.
Christina kommer til mig hun er mor til Therese på 4½ år. Hun oplever, at det er rigtig svært at sige nej til Therese uden, at Therese bliver virkelig ulykkelig og græder længe efter. Ofte ender det med, at Christina giver efter for Thereses krav, fordi hun tænker, at det ikke kan være rigtigt, at et barn skal være så ked af det.
Samtale og rådgivning
Vi taler lidt om, hvordan Christina oplever det, når Therese græder. Christina fortæller, at hun bliver lige så ked af det selv og at hun oplever sig som en dårlig mor. Fordi hvis hun var en god, mor ville Therese ikke skulle være så ulykkelig. Christina fortæller, at hun er af den overbevisning, at Therese ikke har en lykkelig barndom, når hun skal være så ked af det. Samtidig forstår Christina godt, at det er nødvendigt at sætte grænser, for at passe på Therese.
Christina sætter en ære i at være en god mor. Fordi hun er alene med Therese, så er det hende, der skal sørge for, at det er rart at være Therese. Derfor gør de mange ting sammen og hygger sig i hinandens selskab. Men det kan man jo ikke altid gøre, som Christina selv siger det, for der er jo også en hverdag, der skal fungere. Christina husker ikke meget fra sin egen barndom. Hun har ikke nogen minder om, at de i hendes familie tog på madpakke skovture sammen. Noget som hun selv holder meget af, at gøre sammen med Therese og som de begge nyder.
ULYKKELIG, MEN IKKE ALENE
Christina og jeg taler sammen om ulykkelighed, hvad man har brug for, når man er ulykkelig og om Christina kender til den følelse. Christina fortæller, at for hende er ulykkelighed noget, hun ofte har været alene om. Hvor hun har følt sig forkert og uelsket. Vi får talt om, at det at være ked af det er en følelse alle mennesker kender til. Nogen gange går vi med følelserne alene, andre gange snakker vi med en ven eller noget familie om dem.
Vi taler om, at det ikke er så slemt, at være ked af det, hvis man ikke er alene. At trøst kan lindre. Christina får igennem disse samtaler et andet forhold til det, at være ked af det. Hun erfarer, at det er en menneskelig følelse og at trøst og nærvær lindrer. At tårer lindrer i sorgen over det, der ikke blev, som man ønskede. Hun kan nu se, at hun kan være der for Therese med sit nærvær og trøst. Hvis Christina selv føler sig ramt, ved hun, hvad hun kan gøre for sig selv uden at blande Terese ind i det. Nu bliver det nemmere, at være sammen med Therese, når hun er ked af det.
Christina oplever efterfølgende, at hendes måde at være sammen med Therese på, bliver mindre anstrengt. Hun oplever at, Therese hurtigere er videre med, at lege og være glad, når der har været konflikter. Hun oplever at Christina oftere kommer og putter sig ind til hende og bare sidder der en stund, hvor alt er godt.
Da Christina gennemskuer, at når Therese bliver ked af ved et nej, så er det en del af Thereses modningsproces, så bliver det meget lettere for Christina , at sige et kærligt nej og holde fast i det.
