Tobias bliver rasende når vi beder ham om noget

Mikkel og Rikke:

Hvordan får vi Tobias til at høre efter, hvad vi siger?

Mikael og Rikke kom til mig med overnævnte spørgsmål. De havde, som de selv sagde, det store problemer med, at få Tobias på 5 år til at høre efter, hvad de sagde og følge helt almindelige retningslinjer.

Forældrenes bekymring

Mikael og Rikke fortalte, at når de bad Tobias om noget, resulterede det altid i ballade og konflikter. De havde forsøgt med at sende ham på værelset, så han kunne tænke over tingene. De havde forsøgt sig med, at give sig god tid til at forklare Tobias, hvad han skulle og hvorfor. De havde forsøgt sig med, at give ham et klistermærke til at sætte i en bog, når han hørte efter. De havde forsøgt med alt. Ingen af metoderne havde den ønskede effekt.

Forældrene fortæller, at de er ved at opgive. Rikke er gravid i 6te måned og de kan ikke se sig selv med en lille baby i huset og med konstante konflikter med Tobias.

Jeg spørger ind til hverdagen

Jeg spurgte ind til hvordan, det foregik, når de bad Tobias om noget. Forældrene fortalte, at det såmænd bare kunne være, at de skulle ud af huset for at komme i børnehave og Tobias skulle tage sko og jakke på.

Tobias var ellers glad for sin børnehave, så det var ikke problemet. På mit spørgsmålet om hvordan stemningen var i mellem dem og Tobias, når de bad ham om noget. Forældrene fortalte: “Vi har næsten opgivet, at få ham i jakke og sko, når han skal i børnehave. Som regel bærer vi ham ud i bilen, under skrig og skrål. Så får han jakken og skoene med i en taske.”

På mit spørgsmål om hvad Tobias var beskæftiget med, når de bad ham om noget, svarede forældrene: “Han er ofte ved, at finde legetøj frem eller han er faldet i staver med en eller anden lille dims, som han bliver vældig optaget af og som han ikke skal noget med i virkeligheden”. Forældrene havde ikke nogen tanker om, hvad Tobias tænkte i situationerne andet end, at han ville være på tværs. Det havde været sådan med ham siden han var 2 – 3 år. Trodsalderen havde været et mareridt. På spørgsmål om hvordan forældrene så deres tilknytning til Tobias, fortalte de samstemmende:  “De synes, at han er en sej og klog dreng, men konflikterne overskygger alt andet”.

Genopbygning af tilliden

Jeg taler med forældrene om, at de var nødt til at genopbygge tilliden hos Tobias, til dem som forældre. Så han kunne komme til at stole på dem igen. 

De oplevede sig selv som kærlige forældre, der holdt af Tobias og at det ville være meget lettere og bedre for ham, hvis han bare ville høre efter.

Planen, som vi lagde sammen, kom til at lyde på, at forældrene på skift hver dag skal være sammen med Tobias om en aktivitet, som Tobias skal foreslå. De skal gå ind på Tobias plan og lægge mærke til, hvordan han lever sig ind i denne aktivitet, de nu går i gang med.

I den proces skal forældrene holde sig selv tilbage, og kun være interesserede og kærlige. Når legen er ved at være slut skal de forberede Tobias på det og blive ved med at være kærlige, uanset hvad Tobias gør.

Hvis han blev vred, skal forældrene blive ved med at være kærlige og sætte ord på, at de godt kan se at Tobias er ked af, at de skal slutte legen nu. Men at det stadig er sådan, det er. Forældrene skal undervejs lægge mærke til deres egen følelsesreaktion.

Under de efterfølgende samtaler, blev forældrene opmærksomme at Tobias reagerer på at legen er slut og det sjove er forbi; men at deres egene reaktioner er, at de forventer skrig og skrål.

Håndtering af egne reaktioner

De fik forståelse for den naturlige modningsproces, der foregår i Tobias og de fik forståelse for hvordan de støtter op om den proces, Tobias er i og at de skal holde deres egne reaktioner tilbage.

De fik en forståelse for, hvordan de kan forstå og håndtere deres egne reaktioner. Sidst men ikke mindst fik de en forståelse for hinanden og den støtte som de kan give hinanden ind i dette arbejde.

Tobias blev efterfølgende mere og mere rolig og søgte sine forældre, fordi han simpelt hen kunne lide, at være sammen med dem og de med ham.

 

Måske du også vi læse